Familiespejder

Familiespejder i KFUM Toke Lejre.

KFUM-spejderne i Lejre har startet en familie-spejder enhed, for der har været flere forespørgsler på spejderaktiviteter for børn i før-skole alderen. I dag er der mulighed for at børn fra skole-alderen kan være spejder. På landsplan er der for et par år siden startet familiespejder op, så familie-spejder initiativet har set dagens lys i andre byer og det bliver supporteret godt fra KFUM-Spejderne i Danmark.

Familiespejder er primært for familier, der har børn i 3-6 års alderen.
Familierne kommer til familiespejder sammen, dvs. at yngre og ældre søskende også er meget velkommen til at deltage i familie-spejder sammen med det 3-6 årige barn og forældrene. Bedsteforældre er også velkomne!!

De fleste møder vil være ved spejderhytten, Klostergårdsvej 66B.
Mødetidspunktet er søndag fra 9.30 – 11.30
Første gang efter ferien er søndag 19/8 og derefter hver anden søndag.

Hvad er familiespejder hos KFUM-spejderne?
Familiespejder tager udgangspunkt i emnerne natur, leg og oplevelse. Familie-spejder er fælles oplevelser for hele familien, gennem aktiviteter for børn sammen med deres forældre.

Mere konkret betyder det at familiespejderne mødes i spejder-regi og laver spejderaktiviteter primært for børn i aldersgruppen 3-6 år. Det kan f.eks. være:
• Undersøgelse af liv i skove, søer og vandløb
• Masser af forskellige lege. Det er vigtigt at have det sjovt.
• Bygning af drager
• Lære om, hvad det vil sige at være en god ven
• Bålaktiviteter – f.eks. snobrød eller pandekager over bål.
• Fange krabber ved stranden
• … og meget, meget mere – det er kun fantasien, der sætter grænser.
Med andre ord ønsker vi at skabe rammerne for at familier kan komme og have kvalitetstid sammen ved at lave spejderaktiviteter med andre med samme interesse.
Gennem deltagelsen i familiespejder vil du og din familie få mulighed for at udvide dit lokale netværk blandt børnefamilier med børn i samme alder, samtidig med at I også får mulighed for at kunne deltage i nogle af spejdernes mange andre aktiviteter.

Hvis du og din familie vil have mere at vide om familiespejder, så kontakt eventuelt:
Gruppeleder Kenneth Manby Pedersen, mobil: 2364 0098
Familiespejder-koordinator: Mikkel Eeg, mobil: 2484 7899