Familiespejder i Lejre

Familiespejder i Lejre

Familiespejderne har nu tre gange indtaget spejderhytten i Lejre, og det er allerede blevet til mange bål, snobrød og pilefløjter, men vi kan sagtens lave til flere. Familiespejder er en ny gruppe af KFUM-spejderne i Lejre. Gruppen er for børn på 3-6 år – og deres forældre. Familiespejder kræver ikke tilmelding på forhånd, og indtil videre er gruppen ganske gratis.

”Vi mødes hver anden søndag ved spejderhytten, og alt efter hvor mange vi er laver vi en skattejagt, fletter blomsterkroner, eller sidder sammen rundt om bålet i skoven med vores snobrød. Det afhænger af hvilke muligheder naturen omkring spejderhytten og årstiden byder os.

Det er rigtig hyggeligt, og børnene får en god oplevelse i naturen.

Næste gang som også er sidste gang familiespejderne mødes inden sommerferien er søndag den 17. juni. Alle er velkomne. Man kan møde op omkring kl. 9.30, og det slutter kl. 11.30. Det hele foregår i og omkring spejderhytten ved Klostergårdsvej 66b i Lejre.

2 Comments

  1. Hej
    Vi vil meget gerne deltage efter sommerferien. Hvornår starter I op igen?
    Venlig hilsen Sussie

    • Kenneth Manby Pedersen

      Vi starter op igen efter sommerferien. Det er helt sikkert, men vi har ikke lige lagt os fast på hvornår. Det bliver dog nok omtrent midt i august.
      Mvh
      Kenneth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *