Nyt fra Juniortroppen

Et nyt spejderår starter snart op onsdag den 23. august 2017, og inspireret af spejdernes lejr, sætter vi niveauet lidt op, og udfordre junior spejderen lidt mere.

Dines stopper som leder hos os og Birger kommer tilbage. Så leder situationen i år er: Birger og Mette… hvilket gør os lidt sårbare. Så sidder der en forælder bag skærmen, som har lyst til at komme ud i naturen, sove i telt og give ungerne oplevelser og læring de vil huske resten af livet, så kontakt os 😉 det bliver sjovt, for vi har det altid godt… (selv i regnvejr)

Efter opryknings weekenden deler vi juniorerne op i patruljer med patruljeleder og patruljeassistent, og arbejder med princippet learning by doing, hvor børn lærer af børn. Det betyder, at der bliver stillet krav og niveauet vil stige, men ikke mere end at alle kan være med, den gode oplevelse betyder meget for spejderånden hos os.

Mange er friske på at tage mærker og derfor vil vi i år gå efter de nye duelighedstegn, men hygge med bål og mere sang bliver også en del af programmet. Spejderne vil også gerne tage de populære mærker http://xn--mrkelex-mxa.dk/ og sæl-følgelig går vi igang med de spændende mærker, så uniformerne kan blive pyntet med flotte mærker 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *