Samværsregler

KFUM – spejderne har stærke værdier og metoder for udvikling af børn og unge, som vi ønsker skal

være afsæt for at udleve korpsets formål. Her er det vigtigt, at vi har et godt miljø for gode og

meningsfulde relationer, fx at vi kan have fysisk kontakt med hinanden, sove i telt sammen og dyrke aktiviteter som at bade i sø og hav, på tværs af aldersgrupper og køn.

KFUM – spejderne arbejder for, børn og unge imellem, samt unge og voksne imellem har gode og

sunde relationer til hinanden som et afgørende fundament for god trivsel og samvær i forbindelse med spejderaktiviteter.

I Toke Lejre gruppe har vi et godt miljø for gode og meningsfulde relationer, ved at alle voksne tager ansvar for at følge gruppens samværsregler.

Samværsregler:

  • De voksne er rollemodeller ift. respektfyldt sprogbrug, med brug af pæn omgangstone blandt børn og unge, samt medledere. De voksne er opmærksomme/nysgerrige på situationer med anden undertone.
  • Gruppens foto/video politik overholdes til enhver tid, ift. aftaler med forældre (børn) og unge, samt respekterer forældres ønske om fjernelse af billeder/ videoer.
  • Det er barnets og den unges grænser, der er udgangspunktet for, hvor tæt voksne skal være på dem. Herunder respekt for børn og de unges blufærdighed fx under omklædning og badning. Dette gøre med professionalisme fra de voksne, samt bestræbelse efter at børnene og de unge klare det meste selv. De voksne kan til alle tider bede medvoksne om hjælp.
  • Piger og drenge kan sove blandet Her vil de voksne sikre, at alle har ret til at sætte grænser, samt at omklædning kan ske uden af nogle føler sig krænket. Voksne og børn sover som udgangspunkt hver for sig. Men der kan være omstændigheder, som umuliggør opdelt leder-/ børn overnatning. Her er det de voksnes pligt at sikre, at overnatningen foregår under hensyntagen til alle.
  • I Toke Lejre gruppe efterstræbes, at der både er mandlige og kvindelige ledere i hver enhed. Dette er blandt andet ønskeligt for at imødekomme situationer, hvor et barn / ung bliver bragt i forlegenhed, fordi vedkommende ikke kan gå til en leder af eget køn for at snakke fortroligt. Men det skal dog understreges, at mangel på det ene eller andet køn aldrig må komme til at stå i vejen for, at møder eller lejre gennemføres.
  • I situationer, hvor der opstår tvivl om oplevelser, hændelser eller forløb i samværet mellem børn, unge og voksne, er det altid det enkle barn eller unges tarv, der sættes i centrum og varetages.
  • Vi overholder lovgivningen og informerer unge og voksne om, at det er strafbart at have seksuel omgang med et barn under 15 år. Og at det er strafbart at have et forhold med unge under 18 år, hvis man er leder i gruppen, eller groft misbruger en overlegenhed i kraft af alder og erfaring.
  • Der underrettes relevante myndigheder, eller sagen anmeldes, hvis vi får viden om, at et barn eller ung er undsat for eller har været udsat for krænkelser eller overgreb.

Samværspolitik KFUM Toke Lejre – Dec. 2018, opdateret jan. 2019.

Comments are closed.